Jesper Sejersen fra Viby har været en stor del af kampen for at bevare Kongsvang Station. Nu har de mange opråb virket, hvilket betyder, at den omstridte station ikke bliver lukket alligevel. Arkivfoto
Jesper Sejersen fra Viby har været en stor del af kampen for at bevare Kongsvang Station. Nu har de mange opråb virket, hvilket betyder, at den omstridte station ikke bliver lukket alligevel. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Jubel: Kongsvang Station består

Efter en lang og intens kamp er det nu lykkedes politikere og borgere at få Midttrafik overbevist om at bevare Kongsvang Station


Trafikplan 2017
  • Midttrafik har i samarbejde med Teknik og Miljø samt Region Midtjylland udarbejdet forslaget til en plan for den kollektive trafik kaldet 'Trafikplan 2017'.
  • På kommende byrådsmøde skal Aarhus Byråd tage endeligt stilling til planen.
  • Teknik og Miljø foreslår byrådet at tiltræde følgende:
  • Standsningstedet ved Egelund lukkes med begrundelsen, at det er svagt benyttet og ligger tæt på et busstoppested.
  • Stop på Kongsvang og Vilhelmsborg bevares men med begrænsninger.
  • Eksempelvis går Kongsvang fremover fra fire til to stop i timen.
  • Stoppestedet Assedrup i Odder bevares med behovsstandsning.
  • At der overhovedet skal kigges på stoppesteder og køreplaner netop nu, skyldes overgangen fra tog til letbane.
  • Letbanen begynder at køre i etaper fra maj til slutningen af næste år.
  • Stationerne Assedrup, Egelund, Vilhelmsborg og Kongsvang er kommet på dagsordenen, da de er ”svagt benyttede”, som Midttrafik udtrykker det.

Kongsvang Station i Viby har gennem en lang periode været lukningstruet, men nu har Midttrafik besluttet at bevare den lille station, som dermed bliver en del af letbanen, når den åbner næste år.

Formand for Teknisk Udvalg i Aarhus Kommune, Camilla Fabricius (S), er én af de mange, der har kæmpet for at bevare stationen, og hun er derfor tilfreds med beslutningen:

“Vi kan alle sige hurra nu. Det er lykkes os at gøre Midttrafik opmærksom på, at Kongsvang Station har et stort potentiale, og at den selvfølgelig skal bevares,” siger Camilla Fabricius og påpeger, at det næste skridt nu bliver at få gjort området og tilgangen til stationen lækker. Det kommer til at ske i løbet af foråret/starten af sommeren 2017, når letbanen åbner.


En ny sti måske på vej

Camilla Fabricius vil tale med Teknik og Miljø om eventuelt at få anlagt en sti til Gl. Kongsvang. Der er en i dag, men den er 'hjemmetrampet.'

De øvrige udgifter omkring stationens forskønnelse står letbanen for, oplyser Camilla Fabricius, der også sagtens kan forestille sig, at lokalbefolkningen giver et nap med i forbindelse med at gøre stationen pænere.


Hjælper at råbe op

Jesper Sejersen er en af de Viby-borgere, der i den grad har været i arbejdstøjet for at undgå lukning.

“Det er åbenbart værd at kæmpe for en god sag. Vi er meget glade, og det har helt sikkert virket, at Lokalavisen Aarhus også har skrevet om det - vi har fået gjort tydeligt opmærksom på sagen,” siger Jesper Sejersen.

Han påpeger dog, at der er et par enkelte sten på vejen:

“Vi får kun halvdelen af de togafgange, vi har i dag, men det er bedre med to tog i timen end nul, og så kan det jo være, at vi er heldige med tiden, at der kommer flere,” siger han.

I Viby Fællesråd er næstformand Asger Larsen også en tilfreds mand:

“Det er super, at den bliver bevaret, og vi er meget glade her i Viby. Nu mangler vi bare, at området skal gøres lidt mere publikumsvenligt - og også vise, at der rent faktisk ligger en station derinde bagved. Den er jo næsten hemmelig i dag. Vi vil i fællesrådet rigtig gerne hjælpe med at få gjort området bedre,” siger Asger Larsen og fortsætter: “Det bliver rigtig godt i forhold til, at der jo er planer om, at tredje etape af letbanen skal gå langs Skanderborgvej, så det bliver et vigtigt trafikalt knudepunkt i Viby.”

Den endelige beslutning om Kongsvang Station bliver først taget i Aarhus Byråd på byrådsmødet i næste uge, men ifølge Fabricius er der tale om en formsag, da der er et klart politisk flertal for den nye trafikhandlingsplan for 2017.

“Man kan sige, at det lidt er som at holde en forfest, men det er fair nok, og så holder vi en fest bagefter,” siger Camilla Fabricius.


Publiceret: 20. September 2016 12:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra NYT OM Østjylland

ANNONCER
Se flere